Dagbog 1 - Nye undersøgelser og ny diagnose
Torsdag, den 7. oktober
Lægen ringede først på eftermiddagen. De havde ikke kunnet se noget på røntgenbillederne (surprise, surprise!) , men ville godt have mig ind fredag morgen til yderligere vævsprøver. Lægen ville så stikke ind i brystet i forskellige retninger og udtage væv til analyse.
Fredag, den 8. oktober 2010
Kl. 9.00 mødte jeg op på brystkirurisk ambulatorium.
Lægen undersøgte igen mine bryster. Jeg var meget opsat på at få ham til at forholde sig til, om det evt. kunne være den frygtelige inflammatoriske brystkræft, men det mente han ikke, at det lignede. Samtidig fik jeg ham til at mærke mig grundigt igennem i armhulerne, da jeg ikke selv er stødt på knuder der. Lægen kunne heller ikke mærke nogen knuder oppe i selve armhulerne og mente at det derfor ikke ser så slemt ud. Det var en kæmpe lettelse for mig, at høre.
Derefter fik jeg taget vævsprøver ud af brystet. Lægen gav mig lokalbedøvelse og udtog 6 – 8 prøver fra forskellige vinkler i brystet, som blev benævnt i forhold til uret. Nogle af vævsudtagningerne trak tårer, må jeg indrømme.
Jeg bad lægen om noget smertestillende, da brysterne gør ondt konstant og især, når jeg skal sove. Dette skyldes sandsynligvis væskeansamlinger. Han gav mig en recept på Ibuprofen 600 mg. som jeg kan tage sammen med 2 Pamol 3 gange om dagen.
Jeg fik sygeplejersken til at undersøge, om jeg kan møde op noget før og få noget beroligende medicin før MR-scanningen på onsdag. Tanken om det smalle, lukkede, rørformede apparat, får virkelig min klaustrofobi oppe i det røde felt.
Det blev aftalt, at jeg skal komme på røntgenafdelingen på 2. sal kl. tyve over 10 på onsdag, og få noget beroligende. Men først skal jeg komme op på 10. og hente min journal i skranken. Bagefter skal jeg møde op på ambulatoriet igen og så har de forhåbentlig svarene på vævsprøverne. Jeg er sat på akutlisten (!).
Da jeg kom ud fra Rigshospitalet havde jeg det som om, jeg havde fået en smuk gave og sendte taknemmelige tanker til Gud. Så meget af min frygt var manet i jorden med ganske få udtalelser fra lægen. Jeg havde sandsynligvis ikke inflammatorisk brystkræft og det ser ikke så slemt ud – underforstået: Jeg har en god chance for at overleve dette her!!!
På Nørreport gik jeg ind i Matas og købte Kæmpenatlysolie, E-vitaminer (335 mg) og Selen. En ny amerikansk undersøgelse viser, at antioxidanter styrker de raske cellers kamp mod kræftcellerne. På vejen hjem stoppede jeg ved Amagercentret og købte Ibuprofen på apoteket.
Om aftenen kom Lizette for at holde weekend med os. Det var rigtig dejligt at se hende...
Tirsdag, den 12. oktober 2010
Mit venstre bryst er blevet endnu hårdere og tungere. Jeg har været vågen mange gange i nat pga smerterne. Måske skyldes det den hårde behandling i fredags. Håber det bare er det!
Jeg har det ikke godt ved tanken om scanningen i morgen, mit hjerte banker hårdere, når jeg tænker på det. Jeg er bange for at jeg går i panik inde i scanneren.
Onsdag, den 13. oktober 2010
Om morgenen, da jeg sæbede mig ind, opdagede jeg en lille knude nedadtil i armhulen. Jeg er sikker på, at jeg ikke har følt den før!
MR-scanningen viste sig ikke at være så slem. Til dels fordi jeg fik en Stesolid for at dæmpe nervøsiteten først og dels fordi jeg skulle ligge på maven, så jeg kunne ikke se andet end det hul, mit ansigt lå i.
Bagefter skulle jeg til samtale på brystkirurisk ambulatorium. Jeg faldt i søvn i venteværelset og vågnede ved at Elsebeth (min kontaktsygeplejerske) rørte ved mig.
Lægen fortalte om resultaterne af vævsprøverne:
Resultaterne viser at jeg alligevel har inflammatorisk brystkræft!!!
Endnu engang chok!
Planen er ændret: Lægen ville give besked med det samme til onkologerne om, at sætte mig i kemobehandling hurtigst muligt. Jeg skulle gerne kunne starte kemobehandling i næste uge. Jeg skal have 3 eller 4 kemobehandlinger før de vil operere mig.
Jeg sagde at jeg vil have at de fjerner begge bryster, uanset hvad MR-scanningen siger om højre bryst.
Jeg fortalt lægen om knuden i armhulen. Han følte efter og kunne godt mærke den. Han mente at det kunne være en reaktion fra lymfen på hans indgreb i brystet i fredags - Men jeg tvivler stærkt på at han har ret!
Da jeg forlod hospitalet, havde jeg en følelse af, at dette havde jeg vidst hele tiden. Efter hvad jeg havde læst på internettet, så havde jeg mindst 5 ud af 8 symptomer på inflammatorisk brystkræft. Allerede for 1½ uge siden spurgte jeg lægen om han 100% sikkert kunne udelukke det - og det kunne han selvfølgelig ikke, men "mente ikke at det lignede det"...
Jeg følte en blanding af vrede og afmagt... Vrede over Rigshospitalets smøleri. Der var nu gået over en måned siden de modtog henvisningen fra Røntgenklinikken på Amager - og alt imens havde kræften haft god tid til at sprede sig, mens jeg ikke havde bestilt andet end at vente på, at Rigshospitalet skulle komme med en afklaring. Afmagten kommer af, at mit liv er lagt 100% i hænderne på Rigshospitalets læger. Intet jeg kan gøre, ville ændre på noget som helst....
Jeg ringede og inviterede Christian og Jeanette med hjem til aftensmad. Jeg havde brug for at snakke med nogen og for at foretage mig noget helt normalt, som at lave aftensmad og hygge.
Fredag, den 15. oktober 2010
Lægen ringede uventet kl. 9.00.
Mine billeder fra MR-scanningen har været oppe på konference hos røntgenlægerne, og man vil godt se mig til endnu en ultralydscanning på tirsdag kl. 8.00 på 2. sal i opgang 2. Man vil godt tjekke højre bryst grundigt igennem, før jeg bliver sat i behandling. Jeg ville godt vide, hvad MR-scanningen havde vist om vævsændringer mv. men lægen havde endnu ikke fået den skriftlige rapport fra røntgenafdelingen, så det må vente lidt.
Jeg udspurgte lægen om de vævsprøver, han tog sidste fredag og han fortalte, at den eneste af prøverne, der viste kræftceller var den, som blev udtaget fra kl. 4, dvs under brystvorten, ud mod armen, disse kræftceller sidder i lymfebanen... Alle de andre prøver fra brystet viste ingen kræft celler, så indtil videre har jeg 'kun' kræft i dette område af brystet og i 2 lymfeknuder, der hører til armhulen (jubiiiiii... )
På onsdag eftermiddag holder de tværfaglig konference om de resultater, der er fundet... Mit tilfælde er meget atypisk, som lægen siger, og alle dem, der var med på sidste konference, havde bedt om at blive løbende opdateret om min brystkræft.... Det atypiske er, at mit bryst ikke ser ud til at være inflammatorisk, da det ikke er rødt.. Jeg spurgte om det kan tænkes, at dette skyldes at jeg er kommet tidligt i forløbet. Det håbede han meget!!?
Jeg føler mig lige pludselig glad og lettet <ss> - Så nu er der altså endelig kommet gang i sagerne og håb om helbredelse...
..... og så kom dagens dårlige nyhed: Elsebeth ringede og fortalte, at jeg først kan komme til at snakke med en onkolog den 25/10...!! De havde meget travlt og havde først kunne finde tid til mig efter 10 dage yderligere - og så er det altså kun til indledende samtale - behandlingen vil først kunne sættes i gang tidligst et par dage senere! (altså 7 uger efter henvisningen til Rigshospitalet - 10 uger efter første symptomer)... Jeg sagde til Elsebeth, at det ikke er godt nok - jeg mener det er altså ikke fodvorter, jeg har - det er galoperende kræft!
Jeg ringede og bad lægen om at få fat i onkologisk afdeling og rykke dem. Det vil han gøre mandag, men det er ikke sandsynligt, at det har nogen effekt.... Jeg kan efterhånden bare bede til Gud og håbe på at behandlingen ikke kommer for sent.....
Mandag, den 18. oktober 2010
I dag fik jeg fat i min "frelsende engel". Jeg ringede til onkologisk afdeling i forsøget på at få fremrykket aftalen til denne uge, så jeg kan komme i behandling snart. Jeg blev henvist til forløbskoordinatoren, som viste sig at have ferie. I hendes sted var der en vidunderlig substitut, som hedder Anne. Da jeg havde sat hende ind i min situation, sagde hun, at hun ville undersøge, om der skulle være en afbudsliste, jeg kunne komme på.
Efter en times tid, ringede hun tilbage med tilbud om, at jeg kan blive overflyttet til Herlev Hospital med en tid til samtale på torsdag og behandling allerede på fredag..... Ud over det, havde hun fået arrangeret røntgenfotografering af mine lunger i morgen og knoglescanning på onsdag..... Det hele i denne uge - FANTASTISK!!!!!!!
Selvfølgelig sagde jeg ja tak... Tænk engang: Anne havde lykkedes med at få gennemført en række undersøgelser og behandling indenfor EN uge, hvor andre skulle bruge et par uger til det samme... Jeg kniber stadig mig selv i armen... Nu kan jeg se lyset - TAK ANNE <3
Som en bekræftelse på håbets dag, ringede det på døren lige efter, jeg havde talt med Anne. Det var en smuk buket blomster fra mine kollegaer, med ønsket om helbredelse og snarligt gensyn...! TUSIND TAK FOR DET...
Tirsdag, den 19. oktober 2010
I dag var jeg på Rigshospitalets røntgenafdeling. Først fik jeg taget biopsier fra det andet bryst, da MR-scanningen havde vist nogle suspekte forandringer. Derefter fik jeg røntgenfotograferet mine lunger.
Onsdag, den 20. oktober 2010
I dag var jeg igen på Rigshospitalet. Denne gang mødte jeg op kl. 10.30 for at få sprøjtet kontrastvæske ind, som skulle fordele sig over de næste 3 timer. Kl. 13.30 skulle jeg have scannet hele skelettet. Det viste sig at jeg også skulle have hovedet ind i maskinen, og det havde jeg jo ikke ventet! Heldigvis kunne jeg overvinde min klaustrofobi ved at holde øjnene lukkede og lytte til radio, mens maskinen bevægede sig fra isse til hals. Da mit hoved var frit igen, gik resten meget afslappet <ss>