Dagbog 2 - Kemoterapi
Torsdag, den 21. oktober 2010
I dag var vi på Herlev Hospital kl. 9.00.
Et mærkeligt kompleks af gange med bogstaver og tal.... Vi fandt dog til sidst D4 på 4. sal...
Afdelinglægen Oscar tog imod os - en kompetent og grundig læge, fornemmede jeg. Han havde svar på knoglescanningen og lungebillederne - de viste normale forhold - altså ingen spredning - hvilken lettelse..... <S>
Mens vi talte med Oscar, ringede Anne fra Rigshospitalet, for at følge op på om Herlev havde fået alle undersøgelsesresultaterne oversendt... Det føltes pludselig som om, der var styr på det hele - dejligt!!
Da undersøgelserne hos Oscar var færdige, skulle vi tale med sygeplejersken, Merethe, som gav en hel masse praktiske oplysninger.
Jeg skal have 8 gange kemobehandlinger med 3 forskellige stoffer, inden jeg kan blive opereret..
Kemoen er forkortet CET og består af:
4 behandlinger med stofferne Cyklofosfamid og Epirubicin, og
4 behandlinger med stoffet Taxotere
Epirubicin er rødt (og farver urinen rød resten af dagen), de andre stoffer er klare.
Før en kemobehandling, skal jeg tage Zofran og Prednisolon for at tage kvalmen, som behandlingen kan give.
Ca. 7 - 10 dage efter kemo er immumforsvaret dykket til laveste niveau og da er det vigtigt at undgå at udsætte sig for infektioner. Hvis man får feber (38,5 eller over) er det vigtigt at kontakte hospitalet med det samme, da kroppen ikke selv kan bekæmpe det. I den 3'die uge efter kemoen opbygger knoglemarven så igen sig selv og det er derfor, at der skal gå ca. 3 uger mellem hver kemobehandling.
En anden bivirkning ved kemobehandling er, at man taber håret, og det er der desværre ingen midler imod endnu... Jeg fik en rekvisition, så jeg kunne gå ud og købe paryk og tørklæder for 2.652 kr. Resten kan man så selv betale.
Da vi kom hjem, ringede jeg til Frida Davidsen på Nørre Farimagsgade for at bestille tid. Da hun hørte, at jeg skulle i kemo allerede næste dag, sagde hun at jeg bare skulle komme med det samme...
Hvilken service: Der var konstant mindst 2 søde og hjælpsomme damer omkring mig og jeg prøvede flere forskellige parykker. Kris og jeg morede os herligt, men vi fandt til sidst frem til en bestemt paryk med net under, som føles mere behagelig end dem med gummi ring. Damen lovede at den også sidder fast i blæsevejr <s> Jeg fik også prøvet en række forskellige tørklæder og valgte 3, som ikke så alt for tåbelige ud....
Jeg aftalte at komme tilbage mandag, for så ville de have fået parykken hjem i en farve, der sikkert ville passe mig...
Jeg har aftalt med Jeanette, at hun tager med mig på mandag... Det er jo alligevel en lidt alvorlig beslutning, hvordan jeg skal se ud det næste halve til trekvarte år...
Fredag, den 22. oktober 2010
I dag var så første behandlingsdag. Vi mødte op på 4. sal afsnit B3, kl. 9.30.
Jeg fik anvist en behagelig lænestol og fik en nål ind i hånden, som væskerne skulle flyde ind i via drop fra et stativ.
Merethe forklarede simpelthen ALT. Først saltvand, så det røde Campari-lignende stof, så saltvand og så Cyklofosfamid og til sidst saltvand. Hele seancen tog under en time.
Jeg fik ekstra kvalmepiller med hjem, som kan tages efter behov og Zofran og Prednisolon, som skulle tages på faste klokkeslet de første 2 døgn efter kemoen.
Da vi kom hjem, var jeg fuld af energi og gik i gang med at sæbe køkken ind. Ved 2-tiden blev jeg kvalm og fik stikken i maven og tog så 3 af "kan" pillerne og lagde mig. Hurtigt efter kom en voldsom hovedpine som holdt sig hårdnakket resten af dagen trods Ipren og Panodil....
Resten af dagen svingede i øvrigt mellem at have det rimeligt og så have kvalme, som dog kunne holdes nede med et par af "kan" pillerne...
Lørdag, den 23. oktober 2010
Vågnede i morges med hævelser i ansigtet. Venstre bryst er pludselig blevet meget inflammatorisk at se på - rødt, varmt og kløende...!! Resultat af kemo eller udvikling af sygdommen??? Også hævelse af hænder - især den venstre hånd...
Fortsat stærk hovedpine... Kan det skyldes Prednisolon??? Vi får se i morgen - tror jeg undlader Prednisolon og tager "kan" pillerne i stedet for...
Ellers en rigtig hyggedag uden kvalme. Christian, Jeanette og Lizette var her til eftermiddagshygge med kaffe/te og brød... <sss>
Onsdag, den 27. oktober 2010
Det virker som om, jeg er ved at være ovre de værste bivirkninger af kemoen nu.. Hovedpinen er der stadig, men kun let og til at dæmpe med et par Treo.. Hævelserne i ansigtet er også blevet mindre. Men jeg er træt... Uendelig træt. I går tog jeg metroen ind til min tandlæge tæt ved Kgs. Nytorv (en krone skulle efterses). Jeg følte, at jeg gik og sov på fortovet - alt foregik i slowmotion - som i en anden verden..
Herlev anbefaler, at man får lavet en status på sine tænder i forbindelse med, at man skal i kemobehandling. Så kan man senere dokumentere, at tænderne var i orden ved behandlingens start, i tilfælde af at kemoen skulle ødelægge noget. Jeg fik foretaget panoramarøntgen af hele gebisset. Så skulle den dokumentation være i orden...
Jeg tror at kulminationen på bivirkningerne var, da jeg i går ramlede ind i et mareridt af.... forstoppelse!!
Jeg ringede til Onkologisk kontaktcenter på Herlev i dag og talte med Malene (patientkoordinator). Hun er rigtig sød - ligesom Anne på Riget (det er sikkert et af de største kvalifikationskrav til patienskoordinatorer <ss>).
Malene mener at min hovedpine skyldes Zofran-pillerne, som jeg fik mod kvalme. Næste gang skal vi prøve at finde nogle andre kvalme-piller, der ikke giver hovedpine. Med hensyn til hævelserne i ansigtet, skal jeg tale med lægen næste gang. Rødmen på brystet, trætheden og forstoppelsen er bivirkninger til kemoen. Jeg har købt Movicol mod forstoppelsen på apoteket. Det er pulver, der skal opløses i vand. Det er bedre for nyrerne end tabletter som Magnesia.
... Og så har jeg fået endnu en indkaldelse.... til vævsprøver af højre bryst... På de sidste prøver kunne man ikke se, om kræftcellerne er HER2 receptive og det er meget vigtigt at vide, af hensyn til behandlingen... Jeg skal afsted på næste onsdag til blodprøver og på næste torsdag til vævsprøver (stakkels bryst - det er blåt endnu fra sidste gang).... Jeg håber der kommer en dag snart, hvor sygdommen ikke mere er en fuldtidsbeskæftigelse...
Bortset fra det, så har Oliver lagt sig med ondt i halsen - så jeg får drukket rigeligt med TE - for selskabets skyld, men også fordi det egentlig smager mig bedre end kaffe lige for tiden... Det er helt rart, at bruge noget energi på Olivers helbred i stedet for mit eget - det virker mere normalt..
Tirsdag, den 2. november 2010
Det går rigtig godt med det fysiske helbred efter kemobehandlingen forrige fredag - faktisk har jeg det udmærket, bortset fra at jeg er træt, træt, træt... Og så har jeg stadig de smertende jag gennem brystet og sover dårligt om natten... Jeg synes selv, at knuden i armhulen og klumpen i brystet er blevet mindre, så jeg er spændt på, hvad min onkolog måler dem til den 11... Han ringede i øvrigt i går og jeg fik da spurgt om, hvad han havde målt dem til ved sidste besøg, den 21. oktober. Han oplyste at han havde målt klumpen i brystet til 10 cm og knuden i aksillen (armhulen) til 3 cm. Det synes jeg er overdrevet, da jeg selv mener at knuden i armhulen svarede til en stor ært, men han fortalte, at han også måler huden med (!)....
Jeg er i syv sind pt. Ved ikke om jeg skal forlange, at operationen også skal foregå på Herlev.. Jeg har ingen tillid til den kontaktlæge, jeg havde på Rigshospitalet. Efter min vurdering ved han forsvindende lidt om inflammatorisk brystkræft - både hvad angår symptomerne og hvad angår aggressiviteten - og han var uendelig langsom i optrækket og jeg føler ganske enkelt ikke, at han tog mig seriøst. Jeg har derfor ingen ønsker om, at han skal operere mig...
På den anden side ved jeg intet om, hvilke kompetencer kirurgerne på Herlev har - eller rettere om man er så heldig at få en kirurg, der faktisk ved noget om sygdommen - og dermed behandler mig med den seriøsitet, der skal til for at få de bedste chancer for helbredelse.
Dette er en meget sej kamp - mod sygdommen i sig selv - men sandelig også mod det etablerede sundhedssystem.. Man skal for alt i verden ikke slippe snoren og tro at lægerne har fuldt styr på det. Tror man det, så tror man også på fair chancer i russisk roulette!! Det er vigtigt at man hele tiden selv følger med i, hvad der sker på området, så man ved hvad man taler om, når man taler med sin læge/onkolog.
Kris siger, at jeg har reddet mit eget liv... Det han mener er, at havde det ikke været for min stædighed, så var jeg helt sikkert blevet diagnostiseret for sent og var kommet for sent i behandling. Dermed kunne kræften have spredt sig ud i kroppen og helbredelse havde ikke været mulig... Det er sørgeligt, når man samtidig kan læse alle vegne at Sundhedsstyrelsen og Rigshospitalet bryster sig og påstår, at behandlingen er på verdensplan - de skulle hellere hoppe ned fra den selvbestaltede pidestal og så tage ved lære af f.eks. USA og Tyskland, der er 4 - 5 år længere fremme end Danmark!!
Lige nu er jeg helt uforstående overfor, hvorfor jeg ikke har fået tilbudt en PET-skanning for længe siden.....!! En PET-skanner er det bedste apperat i dag, til at påvise kræft på tidlige stadier i kroppen. Den kan hurtigt fastslå, hvor der er kræft - selv de mindste celler - og dermed også hvor der er spredning til... Jeg har læst at de har 4 PET-skannere på Riget og 2 på Herlev, så hvorfor jeg ikke har fået dette tilbudt er mig en gåde (bortset fra at man sikkert mener, det er for dyrt at bruge på sådan en som mig).
Jeg vil helt sikkert forlange en PET-skanning, når jeg er færdig med mine kemobehandlinger - og jeg vil have foretaget disse skanninger med jævne mellemrum, når jeg er færdigbehandlet. Det bliver sikkert en ny kamp med lægerne - men en kamp jeg må tage!
Fredag, den 5. november 2010
I dag begyndte jeg at fælde en del - der sad store totter i kammen (uhh). Min hårpragt har vist desværre talte dage...
Var til mammografi med scanning og biopsi på Herlev i går. Jeg spurgte lægen, om hun lige kunne scanne min armhule, da jeg næsten ikke kan mærke knuden mere. Hun kunne ikke finde den med scanneren!!... <SS>
Vi blev i øvrigt enige om, at prøven skulle tages fra venstre bryst - ikke fra højre. Dels kunne hun slet ikke se nogen forandringer i højre bryst (enten har kemoen allerede virket her eller også kan man bare ikke se det med røntgen og ultralyd) og dels er det jo i venstre bryst, at kræften er diagnostiseret og hvor hun havde mulighed for at finde et egnet sted at tage biopsierne fra. Det var i øvrigt grovnålsbiopsier, hun tog, dvs. at hun udtog et par små "pølser" af 1,6 mm i diameter fra vævet. Nu håber jeg bare, at de endelig er i stand til at bestemme hormon- og HER2-følsomheden, så jeg kan få den bedst mulige kemo/medicin-sammensætning.
Søndag, den 7. november 2010
Vi har haft en dejlig weekend sammen med Lizette. Lørdag var vi i Skottegårdens dyrehandel og købte en kanin med en masse tilbehør til Lizette. Det er den sødeste lille grå kanin - den ligner en uldtot.. Det er en blanding af Angora, Dværg-vædder og Løvehoved, og så er det en lille dreng, som er helt rolig og tillidsfuld (hunkaninerne er mere hidsige).
De sidste par dage er mit hår faldet af i større og større totter. Der lå til sidst hår allevegne. Først på eftermiddagen - efter at Lizette var blevet hentet af hendes kæreste med kanin og bur og det hele - fik jeg Kris til at kronrage mig med hårtrimmeren. Det er mere deprimerende at få en tot hår mellem fingrene hver gang man rører ved sit hoved, end det er at få det hele taget af en gang for alle... Hvilket syn i spejlet !!!!! - jeg har ikke været barhovedet de sidste ca. 50 år... Den skulle lige synkes... Heldigvis har jeg købt flere forskellige tørklæder.. Parykken tager jeg først i brug i når jeg skal på gaden (skal lige tage mig sammen til det)...
Tirsdag, den 16. november 2010
Jeg har ikke skrevet her inde i lang tid nu. Jeg har haft en meget svær tid med forvirrede tanker, som jeg ikke har kunnet udrede overfor mig selv, så hvordan få dem beskrevet her...?
Den sidste uge er gået med mange ting: Jeg skulle vænne mig til at se mig i spejlet - og det var sgu hårdt.. Jeg har forsøgt at gemme mit bare hoved bag huer og tørklæder - både overfor andre og for mig selv. Sidste tirsdag, tog jeg mod til mig og gik i banken og i kiosken 100 meter væk, med parykken på.. Jeg var overbevist om, at alle ville kunne se, at det var paryk og ventede hele tiden at folk ville stirre på mig. Men der var ingen, der kiggede mere end sædvanligt og kioskmanden hilste på mig, som altid..
Dagen efter tog jeg med Oliver ind til halslægen ved Kultorvet. Hele vejen i metroen holdt jeg øje med de andre passageres blikke - kiggede de en gang, som normalt, eller kiggede de en ekstra gang.. Der var ingen, som kiggede en ekstra gang og Oliver beroligede mig med at mit nye hår ligner det gamle.. Desværre skal vi nu også på hospitalet med Oliver, for halslægen mente, at han skal have sine mandler fjernet... (jeg har ikke været så meget på hospitalet siden jeg var indlagt på Kysthospitalet som barn).
Men den KRADSER og har bragt mine gamle brille-traumer tilbage (øv øv)... Nu har jeg syet lidt blødt stof ind i kanten af parykken over og bag ørerne, og så er det til at holde ud... Men jeg har den altså kun på, når jeg skal ud. Der hjemme er det dejligt at smutte i et tørklæde eller en "nathue"... Og jeg har fundet et godt sted på intranettet, hvor de har gode alternativer til paryk (se under links'ne)...
En postiv ting er, at jeg er hurtigt færdig med badet <ss> og jeg bruger ikke så meget tid på at sætte hår, som tidligere <ss>.
I torsdags var jeg til lægesamtale på Herlev. Svaret på vævsprøverne var klar: Min kræft er hormonreceptor-negativ og HER2-negativ!! I øvrigt fik jeg at vide at min kræft er klassificeret som T4, N1, M0 og er niveau 3-kræft (se under links for nærmere forklaring)
Jeg blev glad for, at at det er HER2-negativ, da HER2-positiv brystkræft giver en mere aggressiv kræft (som dog kan behandles med Herceptin), men at det også er ER-negativ er jeg meget i vildrede med... 70% af brystkræftramte er ER-positive - dvs at kræften næres ved de kvindelige kønshormoner, Østrogen og Progesteron - og dette kan behandles med anti-hormoner, som man tager i 5 år efter endt behandling på hospitalet.
Min kræft er altså ER-negativ. Jeg har googlet mig frem til amerikanske hjemmesider, som kalder min type kræft for Triple-negativ (dvs. østrogen-negativ, progesteron-negativ og HER2-negativ - se links'ne) og alle vegne beskrives det som en meget aggressiv kræftform, fordi den har tendens til tilbagefald og der findes ingen andre muligheder for behandling end kemo. Hvordan skal jeg forholde mig til det??? Når min kræft er færdigbehandlet på hospitalet til næste sommer, så kan jeg altså bare vente og se om kræften dukker op igen - og til den tid som fjernmetastaser, der ikke kan helbredes, men kun holdes i skak med kemobehandlinger, så længe disse virker.... Det er da sikkert godt, at kræften ikke bliver næret med østrogener, men hvad får den så næring af???? Det ved man ikke, og derfor findes der ingen målrettet behandling til denne type kræft...
Disse spørgsmål har fyldt meget i mit hoved hen over weekenden. Jeg har nu valgt at sige til mig selv, at der kommer ingen tilbagefald! Min kræft har ikke spredt sig forbi lymfeknuderne i armhulen, som tappert har holdt dem tilbage... Når jeg er fædig med mine 8 kemobehandlinger, er blevet opereret og har fået stråler, så er ALLE kræftceller - selv de mest microskopiske - fjernet fra min krop. Desuden har jeg aftalt med Kris, at vi for egen regning på privatklinik her eller i udlandet, vil få foretaget CT og/eller PET skanninger flere gang om året i de første 4 - 5 år... JEG SKAL BEKÆMPE DETTE HER!!!
I går var jeg så på Herlev og fik min anden kemobehandling. Det gik meget godt og resten af dagen havde jeg det sådan set rimeligt, men var træt. Det var først i går aftes at jeg fik ubehag. Jeg lå på sofaen, mens vi så en DVD-film, og følte mig uendelig træt. Og så følte jeg kulde i ankler og underben. Det føltes som om der var frost i knoglerne. Det bredte sig og jeg rystede til sidst af kulde og kunne ikke pakke mig nok ind. Jeg var gloende varm på huden, men frøs som en lille hund. Dette fortsatte hele natten samtidig med en svag hovedpine og ekstrem mundtørhed.
Jeg sov længe i dag, og da jeg stod op var smerterne aftagende. Der er stadig lidt hovedpine. Mit venstre bryst er rødt ligesom ved sidste kemobehandling. Munden er tør og kaffen smager af metal, så jeg er gået over til te igen.
Og så lige en sød oplevelse. I lørdags var Lizette og Kris ude og købe julegaver. Det kunne åbenbart ikke vente til den 24. i næste måned, for da jeg kom ud i køkkenet, var bordet dækket op med lærreder, pensler og acrylmaling i alskens afskygninger og den smukkeste buket med lyserøde blomster.. Det var en utrolig glædelig oplevelse (tak i søde skattebasser).
Søndag, den 5. december 2010
Jeg har ikke skrevet dagbog i længere tid, fordi jeg har haft travlt med alt muligt andet. I dag laver jeg så en lille opsummering:
Forrige torsdag var jeg på Herlev for at få foretaget en knogleskintigrafi og en lungerøntgen. Dagen efter fik jeg så foretaget en kombineret CT og PET skanning - efter pres på min onkolog ;o)
Det var ikke nogen særlig behagelig undersøgelse, den CT/PET skanning - mest pga min klaustrofobi, som overvældede mig mens jeg lå i røret - men også fordi jeg blev stukket 3 gange før de endelig fandt en vene, der kunne bruges, men som desværre viste sig at være så tynd, at det gjorde brændende ondt at få sprøjetet kontrastvæsken ind og, hvad værre er, så gjorde venen forfærdeligt ondt bagefter, helt op over håndledet (blev stukke på bagsiden af hånden), og den gør stadig ondt nu, mere end en uge efter!!
I fredags (den 3/12) var jeg så inde og tale med onkologen og han kunne meddele at: DER ER INGEN SPREDNING AT SE NOGEN STEDER I KROPPEN - DER ER KUN KRÆFT I VENSTRE BRYST.... Min glæde og lettelse kan ikke beskrives....!!
Hermed kan den 3. december markere et positivt vendepunkt.... Jeg kan for første gang tro på, at jeg har en god mulighed for at blive helbredt for denne djævel. Så længe kemoen virker, kan det kun gå fremad - og når jeg er blevet opereret vil kimen til sygdommen være fjernet - det er i hvert fald mine tanker lige nu... Den dystre frygt for tilbagefald vil jeg ikke beskæftige mig med nu...
Jeg har lavet en aftale med min chef om, at jeg kommer på arbejde i det omfang, jeg kan for hospitalsbesøg og behandlingsgener. Jeg har været på arbejde en gang i forrige uge og to gange i den forløbne uge. Det har været utroligt dejligt at gense arbejdspladsen og jeg fik en fantastisk modtagelse af alle kollegaerne... Jeg skal tage mig selv i nakken, for jeg har en tendens til at yde mere end min krop egentlig vil være med til, så jeg skal sørge for at gå hjem inden jeg bliver træt.
I morgen skal jeg så have den 3. kemobehandling og hvis det går som de sidste gange, vil der være 3 - 4 dage med bivirkninger, men nu får vi se... For første gang skal jeg tage til Herlev og hjem igen med tog og metro for Kris kan ikke tage fri fra arbejde. Men det skulle også kunne lade sig gøre for sidste gang kom bivirkningerne først om aftenen, så jeg skulle kunne fungere normalt i løbet af dagen, hvis det ellers er det samme som sidst.
Tirsdag, den 14. december 2010
I dag føler jeg mig for første gang i en uge oven på igen. Efter kemobehandlingen sidste mandag, havde jeg de sædvanlige gener i et par dag, men derudover også smerter i højre side af ryggen, fra ribbenskanten og ned mod bækkenet. Lørdag blev smerterne så slemme, samtidig med at jeg var temmelig stakåndet, at jeg syntes en læge burde kigge på det - og godt for det - det viste sig nemlig, at jeg har lungebetændelse i højre side (en kold en).... øv, øv.
Nu har jeg været i behandling med antibiotika siden lørdag, og synes efterhånden det går godt igen, selv om jeg skal tage medicinen i 10 dage. Jeg er glad for at det blev opdaget i god tid inden næste kemo, så det forhåbentligt ikke bliver nødvendigt at udskyde den.
Mandag kom der så endelig gang i tamsystemet igen, efter sidste kemo - jeg skal åbenbart igennem en uges tid med den helt store forstoppelse hver gang, jeg har været i kemo... Jeg har ellers hjemtaget forsyninger fra apoteket, så jeg burde kunne afhjælpe alverdens mave og tarmforstyrrelser :-)
Næste behandling bliver den 27/12, hvis ellers blodtallene er gode. Jeg skal til blodprøvetagning og lægeundersøgelse den 22/12, så må vi se...
På torsdag gælder det så Olivers mandler. Pga ventetider på Gentofte Hospital, har vi fået en tid på Hamlet, så det biiver heldigvis lidt tættere på (metroen kører hele vejen der ind). Det bliver godt for ham at få ordnet den hals. Han har døjet med hævede mandler og synkebesvær i et helt år nu..
Mandag, den 2. januar 2011
Så blev jul og nytår overstået og det er igen hverdag.
Den 22/12 var mine blodtal alt for lave til næste kemo. Det skyldes måske også den lungebetændelse, jeg netop har overstået. Jeg overtalte lægen til at få en ny blodprøve inden behandlingen den 27/12.
Den 27/12 skulle jeg være der kl. 8.00 til blodprøve. Lizette tog med på hospitalet for at holde mig med selskab - hun var hos os julen over fra den 22/12 og tog hjem den 28/12.
Heldigvis var blodtallene komme op på en niveau, hvor jeg måtte få den planlagte kemobehandling kl. 11.00. Bagefter tog vi i amagercentret og købte lidt tøj.
Den 29/12 begyndte jeg at få det dårligere end den normale utilpashed, jeg har efter en kemo. Jeg havde hedeture konstant og begyndte at få kvalme og føle mig sløj. Det har fortsat lige siden og først i dag er jeg ved at mærke lidt bedring. Det var lidt svært at indtage den gode mad og feststeming nytårs aften, men det lykkedes dog i små doser.
I morgen skal jeg med Oliver på Hamlet og have fjernet hans mandler. Så bliver vi to svæklinge her hjemme (smiler). Lægen siger, at vi skal regne med at han har ondt i halsen i 14 dage. Vi skal meget tidligt op, for vi skal være der kl. 7.30 (øv)....
Søndag, den 16. januar 2011
Det gik fint med Olivers mandler. De blev fjenet efter en ny metode med radiobølger. Det var rent luksus på Hamlet (sjovt at der kan være sådan en forskel fra det offentlige mht interiøre, service, venlighed og nærhed)... Godt nok fik han stort set ikke andet at spise i de følgende 10 dage end smoothies med banan, youhurt, frosne bær og vanilleis (og tabte 4 kilo), men efter at sårene faldt af i tirsdags, har han så småt kunnet spise igen.
Selv har jeg haft travlt i den forløbne uge.. Mandag til mammografi og scanning. Tirsdag på kurset "Look Good - Feel Better". Det var en hyggelig eftermiddag på Herlev, hvor vi sad 14 skaldede damer og smurte ansigterne ind i cremer og tegnede øjne og læber op :o) Der blev ind imellem brugt lidt tid til snak og erfaringsudvekslinger og så fik vi fine produkter med hjem...
Onsdag og torsdag var jeg på job. Dejligt at være tilbage i det pulserende for en kort bemærkning. Jeg fik lavet nogle længe tiltrængte statistikker og så fik jeg snakket med alle de gode kollegaer..
Fredag var jeg til blodprøvetagning og lægesamtale. Jeg havde som sædvanlig en A-5 blok med spørgsmål klar, men gik alligevel derfra med følelsen af, at jeg alligevel ikke var blevet klogere... Denne gang bad jeg så om en kopi af min journal. Den vil jeg så få på mandag, når jeg skal til kemobehandling. Jeg har tænkt mig at ringe til Kræftens Bekæmpelse og spørge dem, om en "oversættelse" for de steder, jeg er i tvivl om, når jeg har læst journalen igennem... Jeg er bl.a. interesseret i, hvad de konkret fandt ved MR-scanningen og biopsien af højre bryst. Da jeg spurgte lægen om det, kunne han først ikke finde oplysningerne, og derefter læste han noget op, som jeg tror er vedrørende venstre bryst - ikke højre... Meget forvirrende - og jeg fandt i hvert fald ikke ud af om der var kræft, eller forstadier til kræft, eller microforkalkninger i højre bryst. Og det er jo pænt vigtigt at vide!!!!
I morgen, mandag, er så den "store" dag, hvor jeg skal have 5. kemobehandlng og dermed 1. behandling med Taxotere. Jeg er ikke bange, men temmelig bekymret. Alle der har fået Taxotere beskriver den som en behandling, der ikke er for tøsedrenge! Smerter i muskler, led og knogler, influenzalignende symptomer samt risiko for at få føleforstyrrelser i fingerspidser og tæer, og at neglene kan falde af... Jeg skal have kølehandsker på, hvilket skulle forebygge problemerne med neglene. Jeg har taget Zingosin ingefær i et par dage og fortsætter den næste uge med det, da det skulle være godt mod muskel- og ledsmerter... I dag er jeg så startet op med Prednisolon (binyrebarkhormon). De skal tages på klokkeslet 3 gange før behandlingen. 24 timer før, 12 timer før og 1 timer før. Hvis man glemmer det, bliver man afvist til behandlingen...
Lørdag, den 29. januar 2011
Så er jeg her igen....... !!
De forgangne 14 dage hører blandt de værste, jeg kan mindes.
Mandag, den 17/1 var jeg inde for at få Taxotere. Det gik sådan set meget fint. Jeg fik kølehandsker på hænder og fødder :-)
Holdbarheden på sådanne kølehandsker er 3 kvarter, og da behandlingen varer en time, skal man have skiftet handsker undervejs. Første omgang gik fint. Det var meget koldt - især på fødder og ankler, men jeg holdt det ud. Anden omgang gik ikke helt fint. Den ekstreme kulde i fødderne var næsten ikke til at holde ud og midt i det hele skulle jeg selvfølgelig tisse. Jeg havde fået en lille knap, jeg kunne trykke på for at få fat i sygeplejersken, men det var jo noget af en opgave at ramme knappen med de tykke på boksehandsker på. Til sidst lykkedes det dog at få kontakt og sygeplejersken hjalp mig af med kølehandskerne og så gik det ellers i høj fart afsted til toilettet i den anden ende af behandlingsområdet. Komisk må det have set ud, da jeg kom stæsende der på bare fødder, med skaldet hoved og åbenstående bukser og med et dropstativ i strakt arm.
Tirsdagen og det meste af onsdagen havde jeg det fortsat godt. Tirsdag eftermiddag tog jeg den indsprøjtning med Neulasta, som jeg havde fået med hjem. Det er et stof, der skal booste produktionen af hvide blodceller, da det har vist sig at Taxotere er så hårdt for knoglemarven, at man ikke når at komme op på acceptable blodværdier inden man skal have den næste kemobehandling. De 3 Prednisolon tabletter, jeg fik med hjem og som skulle tages 12, 24 og 36 timer efter behandlingen, slap så op tirsdag aften.
Onsdag formiddag var jeg ude på Kennedycentret i Glostrup for at snakke arvelighed i forbindelse med brystkræft. Umiddelbart ser mit stamtræ ikke ud til at der skulle være arvelighed, men jeg fik nogle slægts-skemaer med, som skal retur til Kennedycentret og så undersøger de det nærmere.
Onsdag eftermiddag begyndte det at smerte i mine knogler og muskler og jeg havde gevaldige vanskeligheder med at spise den lækre kylling, som Kris havde lavet til os - det gjorde ondt at synke. Jeg gik til lægen torsdag formiddag og fik Dolol, da Pamol og Ipren ikke rigtig var nok. Derefter eskalerede det og de næste 4 døgn var et mareridt af hovedpine, synkebesvær, svamp i munden, kvalme og opkast samt smerter, der sprang fra skuldre/overarme til skinneben, lårben, lænd uden nogen form for mønster. Jeg vidste aldrig, hvor smerterne ville sætte ind næste gang. Torsdag, fredag og lørdag fik jeg nærmest intet at spise, da det kom op igen lige så hurtigt - selv vand. Ind imellem lykkedes det dog at kombinere kvalmepiller med en smoothie af bær og is, som så blev der nede. Pga en grim hoste og sej slim sov jeg næsten ikke. Kvalmen var også værst, når jeg lå ned. Til gengæld krævede muskel- og knoglesmerterne at jeg fik noget søvn, så alternativet var, at jeg sad op og sov på en stol eller på sengekanten.
Søndag kunne jeg mærke en lille smule bedring og det lykkedes at få spist en halv hakkebøf om aftenen. Det proteintilskud har sikkert været godt, for mandag havde jeg det meget bedre og kunne spise lidt mere. Netop som det hele således stod i opklarelsens og genfødslens tegn ringede det på døren og jeg fik en smuk, smuk buket blomster, som var fra mine kollegaer i Kvalitetsafdelingen. Den timing var så slående, at der faldt en lille tåre - som IKKE skyldtes tørre slimhinder i øjnene :-) TAK søde venner...!!
Om tirsdagen, den 25/1 satte hørelsen ud på venstre øre og jeg fik feber, som steg til 39.. Feber og kemo er en dårlig coctail pga, at immumforsvaret er ødelagt og ikke kan bekæmpe infektioner selv, så jeg brugte nødnummeret og ringede til vagthavende på onkologisk afdeling. Lægen syntes jeg skulle komme ud på Herlev, så de kunne tage nogle blodprøver.
Vi ankom kl 19.00 i akut modtagelsen på Herlev og der stod allerede en seng klar til mig, som jeg blev lagt i. Efter grundig undersøgelse mente lægen, at jeg havde halsbetændelse, mellemørebetændelse og måske lungebetændelse. Blodprøverne viste ret høje infektionstal. Lægen ordinerede antibiotika IV (i drop) og jeg blev kørt op på onkologisk afdeling.
Næste dag havde antibiotikaen allerede virket så meget, at feberen var faldet og jeg havde det meget bedre. Jeg fik taget røngen af torax (lungerne), som ikke viste noget unormalt. Lægen sagde dog at det ikke er altid, man kan se en lungebetændelse på et røntgenbillede. Men den antibiotika, som jeg fik var bredspektret og ville hjælpe på alle de forskellige infektioner, jeg havde. Om eftermiddagen kom Christian og søster Lisbeth og besøgte mig. Det var dejligt og opmuntrende. Om aftenen kom Kris og Oliver og så til mig :-)
Om torsdagen var feberen faldet til 37,5 om morgenen og lægen mente, at jeg kunne komme hjem fredag, med mindre, jeg fik tilbagefald. Dejligt.
Ved 14-tiden fik jeg et voldsomt anfald af diarré og feberen steg til 38.1. Jeg var ret ked af det, for jeg ville jo gerne holde min fødselsdag derhjemme i weekenden. Om aftenen var feberen kun faldet til 37.9, men heldigvis var den faldet mere næste morgen og lå på 37.1 (i øret), så lægen mente godt at jeg kunne tage hjem :-) Jeg skal fortsætte med antibiotica i pilleform indtil mandag den 31/1.
Lisbeth hentede mig og vi kørte ud til vores mor, som Lisbeth havde lovet at hjælpe med et par småting. Derefter kørte Lisbeth mig hjem. I mellemtiden havde Kris hentet Lizette i Næstved, for hun glædede sig til at fejre min fødselsdag på søndag. Jeg har inviteret alle til kaffe/te og lagkage kl 13. Håber energien holder :-)
Jeg er så lykkelig for at det er overstået for denne gang, men jeg har det bestemt ikke godt ved, at jeg allerede skal have næste gang Taxotere om kun godt en uge...
Fredag, den 4. februar 2011
I dag var Kris og jeg på Herlev. Vi havde forberedt en masse spørgsmål til min sædvanlige onkolog, som har lidt svært ved at tale ligeud og forståeligt om det, jeg spørger om, så jeg havde brug for lidt opbakning til at holde ham til ilden :-)
Så viser det sig, at han har taget ferie og jeg skal i stedet for snakke med en onkolog, jeg ikke har mødt før... Og hvilken glædelig overraskelse! Anne viste sig at være meget lydhør og omhyggelig med at forklare tingene - en kæmpe glæde :-D
Først og fremmest tog vi alle mine bivirkninger efter sidste Taxotere-behandling, en efter en, og jeg fik vejledning og medicin til afhjælpning af dem alle... Jeg fik udleveret den helt store kvalmepakke og fik besked om at jeg ville få udleveret ekstra Predninsolon samt svampepiller på mandag. Jeg skal tage max smertestillende i faste intervaller, når smerterne dukker op i næste uge.
Jeg havde alt for mange spørgsmål - nye som tidligere medbragte - at vi måtte prioritere dem, da vi ikke kunne nå dem alle indenfor de bevilgede 20 minutter pr. patient... Jeg fik tilgengæld en god forklaring på knuden i armhulen, som tilsyneladende kommer og går fra gang til gang... Det behøver jo nemlig ikke være kræft - det kan ligeså godt være hævede lymfer pga infektion (hvilket det jo viste sig, at jeg rent faktisk havde sidste gang), og forskellige læger kan godt mærke forskelligt og tolke forskelligt.... Dejligt, så det lægger jeg ikke mere i fremover...
Jeg fik også endelig langt om længe gennemgået min journal vedr det højre bryst grundigt... Gud ske lov for, at jeg har valgt at bore i dette, for Anne følte sig bestemt heller ikke afklaret efter at have læst, hvad der står i jornalen. Dette vil hun tage op i gruppen, så der kan komme en afklaring. Men som jeg sagde til hende, så hjælper det vel næppe at tage biopsier nu, hvor jeg har snart har fået 6 kemobehandlinger - jeg mener, de finder vel næppe noget ondartet nu, selvom det godt kan have været der fra starten af!! Atter engang bad jeg om at få noteret i journalen, at jeg ønsker begge bryster fjernet, så jeg ikke skal opleve at få tilbagefald i højre bryst om 1 - 2 år...
Jeg nævnte også at jeg ønsker at tale med en plastickirurg FØR operation, med henblik på evt. senere rekonstruktion. Det ville hun også få undersøgt. Så snakkede vi om PET/CT skanninger i opfølgningen og efter at have argumenteret for, at jeg jo har triple-negativ brystkræft, som der ikke er flere behandlingstilbud til efter operation og stråler, og at evt. tilbagefald derfor mest sandsynligt vil dukke op inden for de næste 4 år, gik hun med til at gå videre med dette...
Jeg fik også spurgt til retningslinjerne for, h vor lang tid, der må gå fra sidste kemobehandling og til operation. Dertil svarede Anne, at der må gå 2 - 3 uger! Så hev jeg kalenderen op og viste hende, at med de oplysninger, jeg havde fået sidste gang, ville der gå 1½ måned!! Jeg ved godt at der ligger en påske i vejen i april måned, men så må de jo lægge operaionen FØR påske - for det kan jo ikke være rigtigt, at jeg skal til at have en ekstra omgang kemo, for at forhindre at kræften når at sprede sig igen før jeg kan blive opereret!! Dette kunne Anne godt forstå og ville også få dette undersøgt...
Alt i alt var dette et af de mest positive møder jeg har haft på onkologisk ambulatorium til dato.. Da jeg gik ud for at få booked sidste kemobehandling den 21. marts og samtale den 18. marts (jeg booker altid 2 behandlinger frem, da de skal ligge på bestemte datoer), spurgte jeg straks om jeg kunne få samtalen med Anne i stedet for med Oscar (som er meget sød, men ganske uforståelig og vævende).. Det kunne desværre kun lade sig gøre, hvis jeg rykkede samtalen til den 16. marts i stedet for og hvis mine blodtal var for små denne dag, måtte jeg så komme tidligt den 21. for at få taget en ny blodprøve.. Dette sagde jeg ja til uden at betænke mig..... Hellere op før fanden får sko på den 21. hvis jeg så kan få en lige så god og saglig samtale den 16. som den jeg fik i dag :-) :-)
Da jeg havde meddelt Kris at den stod på grundig rengøring lørdag, da jeg sikkert ikke er meget værd i næste uge, fik han straks sat en aftale i stand med Lizette og Ljubica (Lizettes fars kones datter) om at komme fredag aften og gøre rent (mod en kontant erkendelighed), så nu skinner og dufter hele huset - skønt :-)
Min fordel er nu, at jeg ved, hvad jeg går ind til på mandag og i den følgende uge. Så jeg har mulighed for at forberede mig på alle fronter.. Det kan kun gå bedre denne gang...
Onsdag, den 9. februar 2011
I mandags var jeg på Herlev og fik min 6. kemobehandling og dermed den 2. Taxoterebehandling....
Jeg erfarede, at man havde valgt at nedsætte min dosis til 75%, pga de massive bivirkninger, jeg havde efter sidste serie. Jeg havde ellers fåe oplyst, at man ikke nedsætter dosis, når kemoen gives neoadjuverende, altså før operation, da denne behandling har til formål at "downstage" kræften for at få den bedst mulige operation...
Det var Merethe, der behandlede mig denne gang (se den 21. oktober), og hun sørgede for, at jeg fik en kopi af min journal med fredagens notater, så jeg selv kan læse Annes notater, som fylder 3 sider!!
Den med plastickirurgen er ikke gået igennem, i følge journalen, så den må jeg have med igen næste gang.. Til gengæld vil de nu sende mig til flere biopsier med højre bryst, for at se om de kan anbefale at dette bryst også bliver fjernet... Jeg tvivler stærkt på at de finder noget nu efter 6 kemobehandlinger, selv om der sikkert har været noget før jeg startede i kemobehandling (sådan læser jeg nemlig notaterne fra Riget, selv om de er svævende)... Nå, jeg tager det med og så laver jeg en liste med begrundelser for min beslutning til næste besøg... Man skal sandelig passe på med ikke at slippe rebets lange ende!!! Mht. fremrykning af operationsdatoen, så er der taget action på dette nu, da de gav mig fuldstændig ret i at der er risiko for at kræften vil blusse op igen, hvis der skal gå 1½ måned efter sidste kemo og til operaion!! (godt at være sin egen læge!)... Mht. CT/PET skanninger efter operaion, så står der i journalen, at de vil vente med at fastlægge min opfølgning til efter operationen...
Jeg fik sammen med Merethe arrangeret et ekstra møde med Anne på næste torsdag, den 17/2 :o) Så der har Kris og jeg en ny liste med spørgsmål og argumentationer klar.....
Med hensyn til bivirkninger, så fik jeg et helt arsenal af medicin med hjem, så der er noget til enhver af bivirkningerne, hvis de skulle komme igen - og hvis det smertestillende ikke er nok, så ligger der en recept på nettet på morfin, som jeg kan hente... Her og nu onsdag morgen har jeg ikke haft nogen nævneværdige ting, kun ekstrem tørst, tykke slimhinder i munden og indre sitren... Men jeg har stillet det hele klar, og tager det jeg skal på faste tidspunkter og det smertestillende er allerede målt op i portionsbægre (4 bægre til en dag med klokkeslet på), så jeg er forberedt hvis hammeren falder igen - sidst kom det jo onsdag aften...
Søndag, den 20. februar 2011
Så blev 2. Taxoterebehandling overstået og jeg er ved at genfinde den gamle Inge-Lise igen... Jeg har stadig den hoste, der startede den 16/1, men nu får jeg da hostet op hver gang, så det er fremskridt. Er også forkølet og har ondt i halsen, men jeg forsøger at holde det i skak. Jeg har ikke lyst til flere indlæggelser, så jeg er glad for at den feber, der igen ramte tirsdag i uge 2 efter kemoen, ikke sneg sig højere op end til 37.9.
I onsdags var jeg til nok en mammografi med skanning og biopsier af højre bryst. En rigtig frisk og informativ læge denne gang :-) Han fortalt om alt, hvad han så på skærmen - dejligt... Desværre kunne han ikke se noget, der under normale omsætndigheder ville se unormalt ud - men da min kræft jo ikke er normal, var han ekstra omhyggelig med at søge efter noget, der kunne bruges til biopsierne. Armhulerne ser helt sunde ud, sagde han. Der var forstørrede lymfer i begge armhuler, men de var lyse og indikerede kun, at mit lymfesystem virker overfor den infektion, jeg havde i kroppen..
De havde jo sat dosis ned til 75%, og samtidig givet mig kvalmestillende medicin, svampemedicin og midler til at regulere tarmfloraen med hjem ved sidste kemo. Kvalmen kunne jeg holde nede på et minimum og smerterne blev også holdt godt nede med Pamol og Ipren, samt ind i mellem Dolol efter fastlagt skema. Svamp i munden var det samme som sidst på trods af svampemedicinen, den slap jeg af med igen i onsdags (ligesom sidst). Mave- og tarmproblemerne var igen ligesom sidst, med total forstoppelse i den første uge og diarre i den anden uge... I dag ser det endelig ud til at maveproblemerne er ved at være overstået for denne gang... <S>
Jeg har været stærkt bekymret over, at de satte min dosis ned til 75%, da jeg ikke kan tro, at 75% er lige så effektivt som 100%!!
Jeg var til samtale med et par læger i torsdags, hvor jeg bl.a. spurgte ind til den nedsatte dosis og de forklarede at nogle mennesker er længere tid om at udskille medicinen end andre. Dette er grunden til at nogen har større bivirkinger end andre. Den nedsatte dosis skulle derfor virke lige så godt hos mig, som fuld dosis virker hos dem, der udskiller det hurtigere. Dette lyder meget plausibelt, men der er dog ikke nogen dokumentation for at det er sådan. Jeg har derfor sat mig for, at udspørge onkologen igen på fredag, hvor min næste kemobehandling skal ordineres. Hvis han ikke kan garantere at det har samme effekt ved 75%, så vil jeg bede ham om at sætte dosis op igen, da mildere bivirkninger nu ikke skal være på bekostning af evt. senere tilbagefald af sygdommen!! Så hellere tage hele bredsiden nu - og forhåbentlig få det overstået! (utroligt, så umyndiggjort man kan føle sig i forhold til behandling for denne sygdom)..
Jeg har fået en indkaldelse til brystkirurisk afdeling den 10/3. Så det hjalp altså at påpege, at for lang ventetid mellem sidste kemo og operation, ikke var det bedste i mit tilfælde. Jeg regner med at vi kan få en operationsdato allerede den 10/3. Der regner jeg også med, at vi kan gennemgå operationen og lave aftaler for denne.
Søndag, den 27. februar 2011
I den forløbne uge har jeg haft "glæde" af en gang blærebetændelse, men ellers haft det bedre og bedre for hver dag.
Kris og jeg var til samtale med Oscar og Merethe i fredags for at få ordineret den næste kemobehandling på mandag. Vi havde en rigtig god samtale og jeg følte, at vi fik noget brugbart med derfra... Vi diskuterede bl.a. dosis og Oscar mener, at grunden til at jeg havde så mange bivirkninger efter den første Taxotere, er at den virker meget bedre på mig end på så mange andre. Han sagde direkte at de 75% virker lige så godt på mig som 100% virker på en anden patient. Den første kemo er udgangspunktet, hvor man ikke ved, hvordan patienten tager imod stoffet, men nu ville han altså fortsætte med de 75%, da det er risikabelt at sætte dosis op igen pga. følgevirkninger senere. Vi blev så enige om at holde dosis på de 75% efter at både Oscar og Merethe havde garanteret mig, at det vil virke lige så godt på evt. metastaser i kroppen som 100% vil. Dermed selvfølgelig ingen garanti for at jeg ikke får tilbagefald, men det ville jeg så også få med 100% sagde de.
Biopsierne af højre bryst viste selvfølgelig ingen malignitet. Det havde jeg heller ikke forventet efter 6 gange kemo!! Jeg har fået et kæmpe blåt mærke og en bordtenniskugle stor knude i brystet efter indstikkene uden grund, synes jeg. Oscar nikkede forstående, da jeg sagde at dette ikke ændrer ved min beslutning om, at begge bryster skal fjernes, da biosierne før kemobehandlingerne viste måske maligne forandringer og biopsierne nu kan være taget fra et område, der bare ikke indeholder ondartede forandringer (det er jo ikke til at se på mammografi og skanning, hvor kræften sidder, når det er inflammatorisk kræft) - better safe than sorry!
Jeg fik overtalt Oscar til at give mig en henvisning til endnu en CT/PET skanning, så vi kan se hvordan behandlingen har virket og samtidig give kirurgerne et frisk billede før operationen. Skanningen bliver så i starten af april.
Vi fik også en snak om opfølgningen efter endt behandling, hvor vi ønsker CT/PET skanninger for at spore evt tilbagefald så tidligt som muligt. Det er ikke noget, man tilbyder, sagde Oscar. Man skal nemlig også regne med at strålerne fra disse skanninger er farlige i sig selv! For mig at se, en total komisk begrundelse, da kemobehandlinger i sig selv må anses for at være mange gange mere farlig end røntgenstråler - en kendt risiko ved kemobehandling er jo bl.a. leukæmi. Og hvad med alle de mammografier, man foretager på kvinder hele tiden - det er jo også røntgen...
Oscar mente i stedet at man kan se efter forandringer i blodprøver og jeg foreslog MR scanninger, som jo ikke er røntgen, men magnetisme. MR skanninger er dog bedst til hovedet og knoglerne - ikke til indre organer, forklarede Oscar. Men dette må vi tage op på et senere tidspunkt.
Efter undersøgelsen kunne Oscar konstatere, at han ikke længere kan se eller mærke forandringer i hverken bryst eller armhule, men fortalte også at kemoterapi har en meget god virkning på netop min type kræft - Stor glæde herfra!
Lørdag, den 13. marts 2011
Jeg er nu på vej ind i 3. uge efter sidste kemo og har haft det fint siden torsdag. Fra torsdag i forrige uge og indtil sidste tirsdag var jeg mest sengeliggende. Jeg var træt som en 80 årig ud over de samme bivirkninger, som sidste gang (moderate smerter i skinneben, stive led, svimmelhed, lettere kvalme, udtørrede slimhinder i øjne og næse, mundsvamp, diarré og hedeture). Jeg tror og håber, at det, at jeg holdt sengen har sparet mig for infektioner i denne omgang.. Til gengæld måtte jeg bruge tirsdag og onsdag på at opøve min muskulatur, så jeg kunne gå og bevæge mig normalt igen.
I torsdags var vi så inde og snakke med brystkirurgen, John. En meget sympatisk mand :-) (modsat "slagteren" fra Riget).
Vi aftalte at jeg skal have fjernet højre bryst profylaktisk samtidig med det venstre. John havde stor forståelse for min beslutning, som jeg også har baseret på MR-skanningen og den biopsi, som Riget foretog, før jeg begyndte i kemobehandling, og som ikke kunne udelukke maligne forandringer i brystet.
Vi aftalte operationsdatoen til den 11. april, som udgangspunkt. Det er en hel-dags operation med 2 kirurger samtidig. Den 11. april er lige 3 uger efter sidste kemo den 21. marts, men hvis jeg skal have lavet en sentinel-node operatione ugen før, skal der bruges nogle dage på at analysere denne, og det kan derfor blive nødvendigt at udskyde operationen nogle dage. Sentinel-node er en operation, der skal fortælle om der er spredning til lymfeknuder i højre armhule. Hvis der ikke er spedning til skillevagtslymfeknuden, så er der heller ikke spredning til resten af armhulens lymfer og det er derfor ikke nødvendigt at fjerne nogen af dem under selve operationen (det er nok for mig, at der skal fjernes 2/3 af lymferne i venstre armhule). John ville rekvirere biopsien fra Riget, så de kan få denne undersøgt på Herlev. Hvis de så konkluderer, at der er sandsynlighed for malignitet i disse prøver, så vil de foretage sentinel-node operationen - og hvis ikke, ja så er der heller ikke sandsynlighed for spredning til armhulen.
Jeg ytrede også ønske om at få en plastickirurg med under operationen, men det er ikke noget de normalt bruger og John lovede mig, at de er meget dygtige til at lægge snittene, så arrene bliver pæne, buede og symmetriske. Jeg vil også blive tegnet på i opret stilling før operaionen, så de ved præcist, hvor de skal skære, når jeg ligger ned.. Til gengæld ville John godt sende mig til plastickirurg før operationen, så jeg kan få en snak med ham om eventuelt at få lagt implantater ind samtidig med operationen. Dette vil jeg kun have gjort, hvis de kan gøre det i begge sider - ellers vil jeg hellere vente til jeg kan få det gjort samtidig, da det er vigtigere for mig at være symmetrisk efter operationen. Dette kunne John godt forstå, men syntes jeg skal snakke med plastickirurgen om det. Jeg fik så en tid hos plastickirurgen på mandag :-) (nemt og smertefrit - tænk hvilke argumentationer jeg har haft om disse ting med de tilsyneladende uforstående onkologer!).
Jeg har følt mig ganske positiv siden dette møde med brystkirurgen <smiler>
Fredag var jeg så til endnu en mammografi.. Det var den samme konverserende og spøgefulde røntgenlæge som sidst.. Han blev godt nok lidt beklemt over at se den ravage, han havde lavet på mit bryst sidst - det er stadig blåt og lilla og med en stor blodansamlet knude. Han spøgte lidt med, at han nok var nødt til at skrive i analysen, at det store mørke område på billederne skyldtes, at "nogen" vist havde lavet en blodansamling ved en biopsi, men at det var helt godartet..
Jeg havde lige, dagen før, modtaget prøvesvarene fra samtlige undersøgelser fra Rigshospitalet (efter at have ringet og bedt om dem flere gange) og kunne læse, at røntgenlægen den 17. september fandt ikke 2, som jeg tidligere har fået oplyst, men 4 stærkt malignt udseende lymfeknuder meget dybt i venstre armhule! (det, jeg ville kalde inde i selv brystet). Jeg bad derfor røntgenlægen om en grundig undersøgelse af venstre armhule og det foretog han helt oppe fra øverste del af armhulen og meget langt ned, men kunne ikke finde en eneste lymfeknude, der så ondartet ud. Han kunne derfor konkludere, at det ser ud til at kemoen har fjernet dem alle... Stor glæde igen :-)